Vi tilbyder hjælp til vægttab, med kostvejledning - både online og fysisk!

Vi er kun et opkald væk

86 98 54 35

MSC-Uddannelsen – Bliv certificeret Mindfulness- & Smertecoach

5. maj 2025 - 6. november 2025 - se specifik undervisningsplan nederst på siden 

MSC-uddannelsen er en certificeringsuddannelse for sundhedsprofessionelle, men bestemt også for kronisk smerte- og stressramte. Uddannelsen kan bruges med det samme i klinisk praksis eller som led i en om- eller opkvalificeringsstrategi i din vej til et nyt job (Hør hvad tidligere kursister fortæller nederst).

Uddannelsen henvender sig til dig, der ønsker at lære, både personligt og fagligt, idet du både kan bruge den som patientuddannelse, personlig udvikling, individuel vejledning i klinisk praksis og holdundervisning, både for private og fagfolk. Centralt for uddannelsen er den individuelle tilpasning som du ikke bare lærer at mestre selv, men også at lære fra dig.

billeder/msc_udd_billeder/hold-1.jpg

DU FÅR VIDEN OM     

  • Smerte, angst, stress og depression
  • Mindfulness
  • Hjernens plasticitet
  • Smertehjernen
  • Hukommelses- og følelsessystemer
  • Sundhedsvidenskabelige kommunikationsmetoder
  • Forném-metoden til succesfuld kommunikation i klinisk praksis
  • Empowerment, embodiment og self-efficacy

DU LÆRER AT

  • Forstå kroppen og hvordan du kan samarbejde med neurofysiologiske mekanismer i den.
  • Formidle og undervise i Mindfulness og smerte til patienter såvel som fagfolk.
  • Mestre vejledning, kommunikation og spørgeteknikker i praksis.
  • Tilpasse smertemestring i praksis
  • Meditere og tilpasse uformel praksis i Mindfulness til dine behov
  • Guide i Mindfulnessmeditationer, samt at tilpasse Mindfulness individuelt i praksis.

 DU FÅR

  • En mappe med viden, litteraturhenvisninger og de redskaber du skal videreformidle
  • Alt det skriftlige materiale som lydfiler
  • 5 x Online undervisning
  • 5 x Holdundervisning á 4 timer
  • 5 x Online spørgetimer
  • 2 x Supervision
  • Certifikat
  • En uforglemmelig dannelsesrejse som ikke bare består af uddannelse, men også personlig udvikling
  • Et uvurderligt tværfagligt og –erfarent netværk

Privat kursist fortæller:

Katrine Grydgaard valgte at tage uddannelsen i privat henseende, som kronisk smerteramt (15 år) og som mor til datter med autisme.
Hun har i dag fået job hos FOF hvor hun udbyder hold til kronisk smerteramte.
Hør her Katrine fortælle om hende rejse og udbytte af uddannelsesforløbet:

Fagkursist fortæller:

Fysioterapeut, Nina Fisker, der evaluerer på hendes oplevelse af MSC-Uddannelsen:

Her kan du downloade et hæfte om MSC-uddannelsen 2024. 

DOWNLOAD TIL PRINT HER

HOVEDFORMÅLET MED UDDANNELSEN

Det primære formål med uddannelsen er, at gøre dig i stand til at undervise i Mindfulness- og Smertemestring, især med fokus på individuel tilpasning der også tager højde for fx andre symptomer, diagnoser og det enkelte individs dagligdag. Du lærer at kommunikere, guide og undervise på både hold og til individuel behandling.

     I Danmark lever mere end 1,3 millioner mennesker med kroniske smerter1. Mindfulness har både en forebyggende og behandlende effekt på kroniske smerter, samt flere andre lidelser som angst, stress, depression og PTSD. Samtidig er det en vigtig pointe, at kronisk smerteramte ofte har overlappende diagnoser. Du lærer også, hvordan du kan få direkte indflydelse på kronisk smerteramtes smerteniveau, samt generelt på hukommelses- og følelsessystemer i det enkelte individs hjerne, med din kommunikation i praksis.

      Foruden den viden og praksis du lærer, får du en værktøjskasse med et væld af viden, teori og konkrete redskaber som du kan bruge i din coaching. Værktøjskassen kategoriseres i et katalog så du hurtigt kan plukke de redskaber, som matcher behov og skånehensyn til det enkelte individ.

INVITÉR ROEN IND I DIT LIV

Uddannelsen bliver en personlig udviklingsrejse, hvor du lærer, at invitere roen ind i dit liv, også arbejdslivet. Som Mindfulness- & Smertecoach er det afgørende, at du har dig selv med i dit arbejde og hviler i din coaching – også selv om du har haft en dårlig nattesøvn, morgenen med familien har været turbulent eller du bærer på en sorg.

I bund og grund, er du ”bare” et menneske, der hjælper et andet menneske, med alt hvad det indebærer. Selv om din coachee er i centrum, så er det nødvendigt at du selv er tilstede, nærværende og kan nære empati for både dig selv og din coachee, for også at kunne lære fra dig i din coaching.

Derfor skal du forberede dig på, at uddannelsen også bliver et arbejde med dig selv, hvor du inviterer roen ind i dit liv – også når du møder op til undervisningen, som foregår i rolige omgivelser, med guidninger i Mindfulness-meditationer undervejs og med masser af muligheder for at indrette dig så behageligt som muligt med måtter, tæpper, puder og bolde.

SÅDAN ER UDDANNELSEN BYGGET OP

Uddannelsen er bygget op over fem moduler med hvert deres tema. 

Til hvert modul hører:

  • Skriftligt materiale på dansk, inkl. litteraturliste
  • Lydfiler hvor det skriftlige materiale læses højt
  • 4 timers holdundervisning i klinikken
  • 1 online spørgetime 
  • 1 online undervisning 
  • Hjemmearbejde

Alle online-sessioner foregår på onsdage kl.11-12 og bliver gemt til dig så du kan se og gense dem når det passer dig. Er du forhindret i at deltage online kan du sende spørgsmål inden og se spørgetimen eller undervisningen når det passer dig bedre. 

Holdundervisningen i klinikken foregår på mandage i klinikken, kl.10.30-14.30,  

Holdundervisningen baseres på det skriftlige materiale, men er primært praksisorienteret så du får praksis ind under huden og lærer at mestre opgaven som Mindfulness- og smertecoach. 

Holdundervisning er meget hensynstagende, idet du kan sidde, ligge, gå, stå og bliver guidet i Mindfulness-meditationer hver gang. 

De to timers supervision aftales individuelt så du kan få sparring på lige præcis det du har behov for, online eller i klinikken. Første supervision skal afholdes før tredje modul og anden supervision før femte modul.

Efter uddannelsen vil du fortsat have mulighed for at bruge mig som supervisor. Desuden inviteres du til MSC-netværket for alle der er certificerede Mindfulness- & Smertecoaches til fremtidig sparring, læring og opbakning.

msc-2025.png

MODUL 1 – MINDFULNESS

  • INTRODUKTION
  • DE SYV GRUNDPRINCIPPER
  • FORMEL OG UFORMEL PRAKSIS
  • MINDFULNESS-MEDITATION I 4 KATEGORIER

 MODUL 2 – KROP, HJERNE & STIMULI  

  • HJERNE- & KOGNITIONSVIDENSKAB
  • SMERTEHJERNEN
  • ANGST, STRESS, DEPRESSION & PTSD
  • FORDELE OG ULEMPER VED MINDFULNESS

 MODUL 3 – KOMMUNIKATION & INDIVIDUEL VEJLEDNING

  • EMPOWERMENT, EMBODIMENT & SELF-EFFICACY
  • SUNDHEDSVIDENSKABELIGE METODER
  • SPØRGETEKNIKKER
  • TESTS & TILPASNING

MODUL 4 – ONDE CIRKLER & STILHED

  • HUKOMMELSES- OG FØLELSESSYSTEMER
  • VÆREDYGTIGHED
  • VIDEN OG ERFARING
  • NON-DOING

 MODUL 5 – FRA HELHED TIL HELHED

  • IDENTITET OG VÆRDIER
  • RELATIONEN ”COACH-COACHEE”
  • VÆRKTØJSKASSEN
  • OPSAMLING OG UDDELING AF CERTIFIKATER

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte din underviser, Ditte Pode, mail: ditte@hinnerup-fys.dk 

HVOR

Undervisningen foregår hos:

Hinnerup Fysioterapi & Træning,

Pakhusvej 3, 1.sal, Holdsalen

8382 Hinnerup.

 

Det er i Vibe Centret, lige ovenpå Imerco og vi har en stolelift til gangbesværede.

Der er gratis parkering.

Toget holder 350m fra hoveddøren.

PRIS & BETALING

Normalpris 18.000kr 

OBS: Uddannelsen udbydes til en særligt fordelagtig pris for borgere på offentlige ydelser. Du kan rekvirere en folder med yderligere info til dig og din kommune3. Du kan sikre dig en plads på holdet ved at betale det fulde beløb på en gang eller et depositum på 2.000kr. samt 4 rater á 4.000kr. Kontakt receptionen for at tilmelde dig og aftal nærmere pr. mail: info@hinnerup-fys.dk eller tlf.: 86985435.

Tilmeldingen er bindende.

Noter:

1 Sundhedsstyrelsen, ”Afdækning af smerteområdet” (2020)

2 MBKT er en forkortelse for Mindfulness-Baseret Kognitiv Terapi. MBKT er næsten identisk med MBSR som er en forkortelse for Mindfulness-Baseret Stress Reduktion. Ditte har indgående kendskab til begge Mindfulness-programmer.

3 Hos Hinnerup Fysioterapi & Træning vil vi gerne støtte op om borgeres tilbagevenden til arbejdsmarkedet ved at tilbyde uddannelsen som en del af en omkvalificeringsstrategi. Derfor tilbyder vi uddannelsen til en særligt fordelagtig pris til borgere på kontanthjælp, ressourceforløbs- og fleksjobydelse, samt førtidspension. Kontakt Ditte Pode via mail på ditte@hinnerup-fys.dk for at rekvirere en folder med yderligere information herom. 

Book tid med det samme

bubble