Receptionen/telefonsvarer

Tung Torsdag

Hvad er Tung Torsdag?

Tung Torsdag er den ugentlige træning, hvor der bliver sat ekstra meget fokus på opbygningen af styrke og teknik. Styrketræning har utallige fordele, så om du er nybegynder eller erfaren indenfor dette, så er holdet en skøn mulighed for at forbedre eller skabe lidt variation i din eksisterende træning. Holdet starter fælles i holdsalen med muskel- og ledopvarmning, hvorefter vi som udgangspunkt bevæger os ud i træningscentret, og afslutningsvis runder vi af i holdsalen med fælles udstrækning.

Træningen vil bestå af en masse gode tunge øvelser, hvor vi både vil gøre brug af frivægte og maskiner med fokus på at opbygge muskelmasse og styrke. Det hele vil være struktureret og superviseret af en fysioterapeutstuderende, som vil guide og vejlede dig gennem hele træningen. I fællesskab forsøger vi dermed at løfte din styrketræning et ekstra niveau.

Tung Torsdag er et gratis tilbud for ALLE, der har et medlemskab i vores klinik. 

Sådan fungerer det:

Træningens varighed er på 60 min

Heraf 5-10 min opvarmning, 5 min selvstændig opvarmning på kardiomaskine, 35 min styrketræning og 10 min nedkøling/udstrækning

Opvarmning og nedkøling foregår i den store holdsal, og styrketræningen foregår primært i TC

I opvarmningen skal der indgå dynamiske mobilitetsøvelser og mild styrke med igangsættelse af muskulatur

Herefter vil der være afsat 5 min på en valgfri kardiomaskine til selvstændig opvarmning

Styrketræningen kan både laves som cirkeltræning, AMRAP eller andet.

Et eksempel kunne være AMRAP selv eller 2 og 2 med et superset bestående af 2 øvelser. Her afsættes 7 min til hvert af 4x superset. Det kunne fx være

1. Dumpbell bench press + row

2. Dødløft + maveøvelse

3. Overhead press + pulldown

4. Lunge + rygøvelse

Nedkøling – 10 min

Cirka 5-6 statiske stræk, som kommer igennem hele kroppen

Dette kunne for eksempel være

1. Stræk af forlår/hofte

2. Stræk af baller/baglår

3. Stræk af ryg/mave

4. Stræk af arme

5. Stræk af nakke/øvre ryg

Hvem står for det?
Tung Torsdag er organiseret af vores fysioterapeutstuderende  som tilrettelægger og guider jer igennem hele træningen. De vil strukturere træningerne og supervisere under HELE træningen. Derudover hvis der skulle være spørgsmål, vil de altid være behjælpelige med at svare på dem.

Vi glæder os til at se jer og få en fed træning sammen 

Hvem kunne have gavn af Tung Torsdag?
Træningen er for alle medlemmerne, der kunne tænke sig at komme i bedre fysisk form uden at det koster yderligere i dit abonnement. Det kræver tilmelding på holdet for at kunne deltage. 

Hvor foregår det?

Det er hver torsdag kl. 18.30 - 19.30. Træningen vil foregå i holdsalen, og hvor selve træningscenteret og de tilhørende faciliteterne også vil kunne blive taget i brug.

Du tilmelder dig holdet i receptionen, ringe til os her eller ved at sende os en mail på info@hinnerup-fys.dk 

studerende.jpg

Book tid med det samme

bubble