Puls og Styrke
Hvad er Puls og Styrke?
Puls og Styrke er et gratis tilbud for ALLE, der har et medlemskab i vores klinik. Holdet har til formål at få dig i bedre fysisk formåen, som vil føre til en bedre livskvalitet og mere overskud i DIN hverdag. Træningen vil være målrettet efter at man får pulsen op, sved på panden og øge ens styrke.
Puls og Styrke er et træningshold med fokus på opbygning af styrke i hele kroppen, hvor der samtidig er plads til at få pulsen op og gang i kredsløbet. Holdet er til dig, som gerne vil tilføje lidt ekstra til din egen træning i form af et hold, hvor vi i fællesskab får arbejdet med alle de store muskelgrupper.
Puls og Styrke er et hold, der favner bredt i forhold til træningserfaring og -niveau. Der vil være rig mulighed for både pro- og regression, så træningen og de specifikke øvelser bliver tilpasset den enkelte bedst muligt.
Puls & Styrke holdet, er et gratis tilbud for dig, der i forvejen træner i træningscenteret, og som ønsker dig holdtræning der kommer vidt omkring, og som varierer, fra gang til gang.
Træningen er i store træk funktionelt opbygget. Det vil sige, at øvelserne har til formål at styrke dig på forskellige områder, så du kommer til at fungere bedst muligt i hverdagen.
Hvem står for det?
Puls og Styrke er organiseret af vores fysioterapeutstuderende, som tilrettelægger og guider jer igennem hele træningen. De vil strukturere træningerne og supervisere under HELE træningen. Derudover hvis der skulle være spørgsmål, vil de altid være behjælpelige med at svare på dem.
Vi glæder os til at se jer og få en fed træning sammen
Hvem kunne have gavn af Puls og Styrke?
Træningen er for alle medlemmerne, der kunne tænke sig at komme i bedre fysisk form uden at det koster yderligere i dit abonnement. Det kræver tilmelding på holdet for at kunne deltage.
Hvor foregår det?
Det er hver lørdag kl. 10.00 - 11.00 og hver onsdag kl. 18.30 - 19.30. Træningen vil foregå i holdsalen, og hvor selve træningscenteret og de tilhørende faciliteterne også vil kunne blive taget i brug.
Du tilmelder dig holdet i receptionen, ringe til os her eller ved at sende os en mail på info@hinnerup-fys.dk