Skulder- og nakkesmerter
Skuldersmerter er meget hyppigt forekommende, og skyldes ofte impingement (indeklemningssyndrom), overbelastning eller ubalance i de muskler der styrer skulderen. Hvis du har haft armen i gips eller er blevet opereret i armen eller brystet vil der ofte også opstå spændinger omkring skulderen. Måske har du ondt ud i armen, eller kan ikke bevæge skulderen frit. Vi kan vurdere hvor smerten kommer fra, og give dig behandling og øvelser der er målrettet dit problem.
Du bør søge hjælp, hvis du:
- Har været udsat for en ulykke og oplever nedsat funktionsniveau eller smerter efterfølgende.
- Har døjet med skuldersmerter over flere uger uden tegn på tydelig bedring.
- Er blevet opereret og har brug for optimal genoptræning.
- Føler utilstrækkelig funktion eller gener i forbindelse med udførelse af aktiviteter, du holder af.