Personlig træning

 

Når du står i centeret, med udsigt til en hård og udmattende træning, er du så motiveret? Fornemmer du, at det går fremad med din træning og udvikler du dig fra gang til gang? Går du i det hele taget fra træningen med en følelse af, at det her er det rigtige for dig?

Hvis ikke, så kan jeg med garanti hjælpe dig med at gøre ovenstående til virkelighed.

 

Hvem er jeg? 

Mit navn er Daniel Skov Larsen og jeg er uddannet fysioterapeut, personlig træner og hovedansvarlig for træningscentret.

Jeg har flere års erfaring indenfor mange forskellige træningsformer, lige fra genoptræning og vedligeholdende træning efter sygdom og operation, til bodybuilding og styrkeløft, som jeg selv har dyrket på konkurrenceplan.

 

Personlig træning er meget mere end bare træning.

Gennem personlig træning, ønsker jeg at hjælpe dig med at blive den bedste udgave af dig selv. Jeg har fokus på at give dig redskaberne og hjælpen til at opnå lige netop dit mål, hvad end det er mere styrke, vægttab, sundhed, eller bare mere energi i hverdagen. Jeg er nemlig af den overbevisning, at alle, med de rette redskaber, kan lære at motivere sig selv til at opnå lige det de vil.

Ingen veje er ens. Derfor har jeg fuld fokus på, at dit forløb hos mig, altid vil tage udgangspunkt i dig og dine ønsker, og aldrig i usunde og urealistiske idealer. Hos mig, kan du være sikker på at blive rykket lige præcis så langt som du ønsker, på en måde der er effektiv og sikker. Min baggrund som fysioterapeut sikrer dig også, at jeg har en dybdegående viden inden for skader og skadesforebyggelse, som jeg gør brug af, i min træning af dig. Med andre ord, kan du være helt sikker på, at jeg aldrig går på kompromis med din sikkerhed.

 

Hvad tilbyder jeg

1 times personlig træning

 

Indhold

- forventnings- og målsætningssamtale

Om du bare vil have en enkelt times personlig træning, programlægning eller et længere forløb, så vil vi altid starte ud med en forventnings- og målsætningssamtale. Sammen kommer vi i dybden med hvad du håber på at opnår, hvilke problematikker/skader du har, hvilke ressourcer du har til rådighed, og vi fastsætter sammen realistiske mål for dig i dit videre forløb.  

- Programlægning

Med udgangspunkt i forventnings- og målsætningssamtalen, hjælper jeg dig med at finde de øvelser der passer til dig, og får sammensat et brugervenligt og overskueligt træningsprogram. Programmet tilrettelægges, så det passer ind i din hverdag. og bliver nemt for dig at overskue. 

- Målinger og tests

Har du et specifikt ønske om f.eks at tabe dig, eller ønsker du at træne specifikt efter f.eks. styrke eller kondition, så vil jeg udvælge relevante målinger og tests, så vi senere hen kan revurdere om du har nået dit specifikke mål.

 

Pris: DKK 560

 

 

Personlige træningsforløb

Efter den første times personlige træning, kan du vælge at fortsætte med et ud af 3 forskellige træningsforløb. Vælger du dette bliver beløbet fra første times personlige træning trukket fra det fulde beløb for træningsforløbet. Du får desuden fri adgang til træningscenteret under hele forløbet!

Hvert forløb består af hhv. 8, 12 og 16 uger/træningssessioner, der grundlæggende er fordelt ud med 1 times superviseret træning om ugen. Det kan dog aftales, at have flere træningssessioner om ugen, hvorved du ender med lige så mange træningsessioner, men et kortere forløb.

Jeg vil være med under hver træningssession, til at støtte, motivere og gøre træningen sjov. Mit vigtigste formål er at gøre træningen effektiv for netop dig, men samtidig sørge for, at du føler en mening og får lyst til at fortsætte hele vejen igennem. Det bliver hårdt, det bliver sjovt, og du vil klappe dig selv på skulderen, for at have fuldført til sidst.   

 

undefined

*Under udarbejdelse*



Åbningstider
Fysioterapien
Mandag & onsdag8.00-18.00
Tirsdag & torsdag7.15-18.00
Fredag8.00-15.00

Træningscentret
Mandag til torsdag7.15-21.00
Fredag7.15-18.00
Lørdag & søndag9.00-14.00
Helligdage9.00-14.00

Tlf. 86 98 54 35
[ Udviklet af More in Mind ]