Brug af sundheds- og ulykkesforsikring

 

1. Kære patient

Du har valgt at gøre brug af din sundhedsforsikring til delvis dækning af offentlig aftalt fysioterapi i praksissektoren.

Klinikken er ansvarlig for, at din behandling tilrettelægges i overensstemmelse med de retningslinjer, der er aftalt mellem sundhedsmyndighederne og klinikken.

Den behandlende fysioterapeut kan have brug for at kende den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering du evt. har fået fra forsikringsselskab/visitation, i forbindelse med henvisningen. Derfor kan du blive bedt om at medbringe information/journaloplysninger om dette.

Vær opmærksom på, at alle sundhedsforsikringer ikke nødvendigvis dækker lige præcis det forløb fysioterapeuten vurderer er fagligt mest optimalt for dig, og at der derfor kan være egenbetaling på visse ydelser.

Dit forsikringsselskab kan oplyse dig om, hvorvidt de følger og dækker de offentligt aftalte regler for tilrettelæggelse af behandlingen. 

 

2. Hvad dækkes?

Langt de fleste forsikringsselskaber dækker fysioterapibehandling, især når der foreligger en lægehenvisning. Oftest er der dog begrænsning i antal behandlinger, legemsdel og periode. Ligeledes dækker de oftest kun fysioterapibehandlinger og ikke behandlinger såsom akupunktur, laser, shockwave osv.

 

3. Afregning for dit behandlingsforløb

Din behandling skal i henhold til de offentligt aftalte regler afregnes mindst en gang om måneden, hvorefter fysioterapeuten kan indsende regning til regionen for det offentlige tilskud du har krav på.

Ved behandling med offentligt tilskud er det i udgangspunktet patienten selv, der sørger for betaling til fysioterapeuten af ”patientandelen” (den del det offentlige ikke dækker). Fysioterapeuten kan dog aftale med dig, at betalingen sker fra et evt. forsikringsselskab, når blot reglerne overholdes. Imidlertid er det ikke alle forsikringsselskaber, der garanterer afregning i overensstemmelse med reglerne. I det tilfælde skal du selv betale og søge refusion af forsikringsselskabet efterfølgende.

Som ekstra service tilbyder vi, hos flere forsikringsselskaber, at afregne direkte. Du er dog endelig ansvarlig for, at regningen bliver betalt, hvis det viser sig at selskabet alligevel ikke vil betale hele eller dele af regningen.

Derfor er det vigtigt, at du selv holder styr på ovennævnte, så du præcist ved, hvad forsikringen dækker og ikke dækker. Dette kan specifikt læses i forsikringspapirerne. Hvis du er i tvivl, bør du selv kontakte selskabet. Deltager du på et hold, i troen om, at dette dækkes af forsikringen, er det ligeledes dit eget ansvar, at undersøge om det gør sig gældende.

 

 



Praktisk information

Åbningstider
Fysioterapien
Mandag & onsdag8.00-18.00
Tirsdag & torsdag7.15-18.00
Fredag8.00-15.00

Træningscentret
Mandag til torsdag7.15-21.00
Fredag7.15-18.00
Lørdag & søndag9.00-14.00
Helligdage9.00-14.00
Lørdage i Juli månedLUKKET

Tlf. 86 98 54 35
[ Udviklet af More in Mind ]